Hoka flytter i nyt

Artikel til Ugeavisen Esbjerg, Onsdag den 27/11/19.
Skrevet af Rune Weitling, rwe@ugeavisen.dk

Hoka Erhvervsgulve, der har haft til huse på Håndværkervej, udvider nu forretningen med Hoka Lagersalg, der tilbyder lagersalg til private. Forretningen er derfor flyttet fra de 120 kvadratmeter på Håndværkervej til hele 590 kvadratmeter på Lillebæltsvej nummer 9.

Vi har gennem længere tid haft en stor forespørgsel fra private kunder, der ønskede at handle gulve og tæpper hos os. Indtil nu har vi haft vores fokus på erhverv, men solgt en lille smule til private ud fra prøver, men med de ekstra kvadratmeter vi nu får, så har vi valgt at tage lagervarer hjem og begynde salg til private også, siger direktør Allan Greisen.

Hoka Tæpper og Gulve sælger stort set alt indenfor gulvbelægning, og selvom man nu også vil tilgodese privatsektoren, så bliver erhvervskunderne bestemt ikke glemt.

Den afdeling får naturligvis også en opgradering med blandt andet en stor udstilling i træ og laminat. Jeg tør godt love, det bliver en spændende forretning for alle, smiler Allan Greisen, der sammen med sit personale inviterer til åbningsfest på fredag med de helt store rabatter til kunderne.

Derudover laver vi denne dag en lille tøjbutik og en anden butik, som sælger Tupperware produkter. Der er også lidt godt til ganen, så det bliver rigtig markedsstemning, siger AlIan Greisen, der glæder sig til at byde alle velkommen i de nye rammer på fredag klokken 10.00.

Fakta
Hoka Tæpper og Gulve består i dag af fem fysiske butikker samt en webshop, og tilbyder et af markedets største udvalg af tæpper, gulve og gardiner. Hoka hjælper hele vejen fra rådgivning omkring valg af gulvtype til montering og efterbehandling.